Gode tips til indretning af stuen

Er du flyttet, og står du nu og skal indrette din helt nye stue? Så læs med her, hvor vi giver dig gode tips til en stue, der er både flot og rar at opholde sig i.

Stuen er et af boligens vigtigste rum, for det er her, vi skal slappe af og føle os godt tilpas. Samtidig er det også her, vi er sammen med gæster, og derfor kan man med fordel lægge lidt kærlighed i netop dette rum, så der er rart at være og man får den hjemlige følelse. En bolig skal være et hjem, ikke et showroom.

Skab stemning med noget på væggene

En af de ting, der betyder noget for atmosfæren i rummet er vægudsmykningen. Bare vægge gør rummet koldt og uindbydende, og det kan virke ubehageligt at holde sig i. Sørg derfor for at have noget hængende på alle vægge. Det kan være billeder og rammer, der virkelig fremhæver rummets ånd. Her har det gennem længere tid været en trend med en slags collage af billeder, som sat sammen med stil giver en flot og spændende effekt.

Du kan med fordel gå efter billeder, der har noget tilfælles i form af farver, former eller kunstnerisk metode, men dog uden at være alt for ens. Du kan også med fordel vælge forskellige rammer til billederne, det skaber liv og autenticitet.

Et miks af lamper

Mindst lige så vigtigt er det med en hyggelig belysning. Her i Danmark værdsætter vi hyggen, og da spiller belysning en vigtig rolle. Et godt tip er at placere lamper i stuens hjørner, det eliminerer mørke kroge og er med til at skabe hygge. Over spisebordet er det vigtigt med et godt lys, så man kan se sin mad, ligesom der, hvis man har et arbejdsbord i stuen, er behov for et godt lys.

Et miks af standerlamper, bordlamper og lofthængte lamper giver et varieret udtryk og er med til at skabe en rar atmosfære. Undgå lamper med lysstofrør, da disse har et meget koldt lys, som ikke gør noget godt for hyggen.

Øg akustikken med tæpper

Også tæpper kan spille en stor rolle i stuens indretning. Hvor det tidligere var særligt fint med væg-til-vægtæpper, foretrækker mange mennesker i dag trægulve med løse tæpper strategisk placeret. Tæpperne har flere funktioner, dels bidrager de til hyggen, men de giver også en bedre akustik i rummet, særligt hvis man ikke har så mange møbler eller andre tekstiler.

Det kan være en god idé med et tæppe under spisebordet og under sofabordet, men også andre steder i stuen kan det være værd at overveje større eller mindre løse tæpper i forskellige materialer.

Der er altså flere ting, man med fordel kan have i tankerne, når man indretter sin stue, men det vigtigste er, at den føles rar at være i for dig, og at den afspejler den, du er. Gem ikke dine skatte væk, men hæng dem op og stil dem frem, uanset om det gælder figurer, som børnene har lavet eller masker og instrumenter, du har købt på rejser til fjerne lande.

Forfattere

Forfattere

Jeg er glad for at skrive om alt mellem himmel og jord. På Pris Info skriver jeg artikler vedrørende økonomi baseret på egne erfaringer eller troværdige kilder online. De fleste artikler er ikke sponsorerede, selvom at nogle er.

Læs flere artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kontakt os via formularen for annoncering eller tips, eller send en mail hertil; kontakt@pris-info.dk

Cookie policy
We use our own and third party cookies to allow us to understand how the site is used and to support our marketing campaigns.
Cookies & Privatlivspolitik

Gennem at besøge pris-info.dk så accepterer du vores cookie & privatlivspolitik samt persondatapolitik 

Indhent pris

Indhent en pris på din opgave